Elsk det som er

Elsk det som er

Behøver jeg din kærlighed?

Lykken har tusind navne

Om at forandre sin tankegang  og forvandle verden

Om at forandre sin tankegang og forvandle verden

Arrangementer

21.–30. juli 2017
The School for The Work
Bad Nauheim, Tyskland

24. oktober – 2. november 2017
The School for The Work
Ojai, Californien

Flere arrangementer.

Downloads

 


 


se alle certificerede facilitatore >>

Ernest Holm Svendsen

Ernest Holm Svendsen
København, Danmark
Dansk, engelsk

Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg stræbt efter at være perfekt. At være vellidt og blive holdt af, at gøre det godt nok. Det sad så dybt i mig, at jeg knap bemærkede det. Men jeg mærkede resultatet: udmattelse. Alt hvad jeg gjorde, blev en del af min kamp for at være god nok. Og jeg gjorde meget. Da jeg fyldte tredive var jeg gift, havde tre børn og en succesrig karriere som skuespiller. Jeg havde skrevet en bestseller, var ekstern lektor på universitetet og havde min egen virksomhed. Jeg praktiserede forskellige former for meditation og terapi. Jeg dyrkede T'ai Chi og Chi Kung. Jeg var certificeret NLP master coach, og jeg arbejdede med mig selv på tusindvis af måder.

Men det var ikke nok.

Der var altid et eller andet der manglede. Der var hele tiden en dyb, stille smerte i baggrunden, en stemme som sagde: “Du burde være bedre end dette.”

Og så fandt jeg The Work.

Og den skønneste transformation gik i gang.

For første gang mødte jeg for alvor mig selv. Og blev forelsket. Det er den bedste måde, jeg kan forklare det på. Ikke på sådan en "pludselig var alting perfekt"-måde. Men på en blid måde. Jeg begyndte gradvis at overgive mig, efterhånden som mine lag af beskyttelse faldt væk, og det viste sig, at den perfektion, jeg stræbte efter, i virkeligheden allerede er der. Alle steder. Til overflod.

I dag lever jeg af at lave The Work. Gennem workshops, træningsprogrammer og via mit arbejde med individuelle klienter, deler jeg The Work hvor jeg kan. Jeg farer stadig selv vild fra tid til anden, men nu kan jeg altid finde hjem. Det er aldrig mere end en arbejdsseddel væk. Og min største glæde er at hjælpe andre til at få den samme oplevelse. Til at træde ind i følelsen af at høre hjemme i verden og erkende, at alt er præcis som det skal være.

Hvis du vil vide mere, så besøg min hjemmeside. Eller endnu bedre: kontakt mig. For mig, er det med at finde den rigtige facilitator i høj grad et spørgsmål om kemi. Og jeg kender ikke nogen bedre måde at undersøge, om den er tilstede, end direkte kommunikation. Så send mig en mail eller ring til mig – også hvis du bare har et spørgsmål om The Work eller din egen praksis. Jeg vil meget gerne hjælpe, hvis jeg kan.

Jeg glæder mig til at møde dig!

Kontakt information

Email: ernest@kavm.dk
Telefon: +45 40524538
Skype: ernest_hs
Website: kavm.dk


se alle certificerede facilitatore >>

Bliv certificeret

Hvis du arbejder som rådgiver, coach, terapeut eller konsulent, og har et ønske om at udbrede The Work i skoler, fængsler, hospitaler eller virksomheder eller hvis du ønsker at støtte dine venner og slægtninge til at bruge en kraftfuldt værktøj til at skabe mere fred i deres liv, så gå med i vores verdensomspændende team, deltag i dette kraftfulde program og bliv selv en certificeret facilitator.

For at lære mere om certificeringsprogrammet kan du kontakte os på certification@thework.com og holde dig ajour på denne side.

   

 

Facilitatorer


Andreas Bliddal
Norge


Cecilie Holen
Norge


Lotte Köhler
Danmark


Nayano Skaaning
Danmark


Ernest Holm Svendsen
Danmark

 

-------

”Det nye Årtusindes spirituelle nyskaber.”
TIME magazine

-------

“Katies laser-lignende ’tough love’ brænder alle illusioner væk.”
The Times London

-------

“Byron Katies Work er en velsignelse for vores planet. Den grundlæggende årsag til lidelse er identifikation med vores tanker, de ’historier’ der, som en endeløs strøm, løber gennem vores hoveder. The Work fungerer som et barberbladsskarpt sværd der skærer gennem illusionen og gør dig i stand til selv at erkende den tidløse essens af dit væsen. Glæde, fred og kærlighed strømmer herfra som naturlig tilstand.”
Eckhart Tolle,
forfatter, Nuet kraft (The Power of Now)

-------

“Byron Katie er en af de virkeligt store og inspirerende lærere i vores tid. Hun har været en enorm hjælp for mig personligt. Jeg elsker denne meget vise kvinde.”
Dr. Wayne W. Dyer
Forfatter, Inspiration

-------

I et brev fra Helsingfors, Finland, skriver J.V.:

”… to banebrydende eksperter i smertesyndrom (chronic pain syndrome) fra Stanford Universitet betragter Byron Katies tilgang som den bedste form for kognitiv terapi. I den nyeste reviderede femte udgave af A Headache in the Pelvis [Hovedpine i bækkenet] (side 326-330), som udkom i maj 2008, henviser psykologen David Wise, Ph.d., og urologen Rodney Andreson, M.D., begge fra Stanford, til Albert Ellis’ Rational-Emotive Therapy og Aaron Beck’s Cognitive Therapy, og så skriver de (i deres kursiv): ’I vores opfattelse tilbydes den bedste form for kognitiv terapi i The Work af Byron Katie, som giver en tilgang til at afvæbne katastrofisk tænkning ved brug af en proces, man kan gøre på egen hånd. Det er den tilgang vi anbefaler.’ Derefter beskriver de proceduren, og tilføjer: ’Vores beskrivelse af denne proces er sjældent nok til at blive dygtig nok til det. Vi diskuterer denne metode i vores månedlige 6-dages klinik. Specifik information om dette kognitive terapiarbejde kan findes på thework.com og i Byron Katies bøger.’ ”

-------

“Byron Katies lære og liv er ren visdom. Hendes Work viser os vejen til indre fred, og hun følger os på vej, uden angst, utrætteligt og med den allerstørste gavmildhed. Jeg har sjældent set nogen—heller ikke blandt spirituelle lærere—personificere visdom så overbevisende som Katie i hendes passionerede accept af hvert eneste øjeblik.”
Roshi Bernie Glassman

-------

“Katies Work er en vidunderlig transformerende øvelse for alle med interesse i spirituel udvikling.”
Lama Surya Das,
forfatter, Awakening the Buddha Within [At vække den indre Buddah]

-------

“Du gode Gud, hvor kom Byron Katie dog fra? Hun er den ægte vare. Hendes Work er fantastisk effektivt—en simpel, lige ud af landevejen modgift mod al den unødvendige lidelse vi skaber for os selv. Hun beder os om at lade være med at tro på noget som helst, men giver en overraskende enkel måde at skære gennem den forvirring af fejltagelser vi lukker os selv inde i.”
David Chadwick,
forfatter, Crooked Cucumber: The Life and Zen teaching of Shunryu Suzuki [Skæv agurk: Shunryu Suzukis liv og zen-lære]

-------

“Tænk hvis du fandt en enkel måde til at acceptere dit liv med glæde, holde op at skændes med virkeligheden, og opnå indre ro midt i kaos? Det er hvad Elsk det som er tilbyder. Det er intet mindre end en revolutionerende måde at leve dit liv på. Spørgsmålet er: er vi modige nok til at acceptere det?”
Erica Jong
,
forfatter, Luft under vingerne (Fear of Flying)

-------

     

thework.com         Databeskyttelse og juridisk standpunkt
© 2017 Byron Katie International, Inc. All rights reserved.